Sex første gang

Idet du vælger at have sex, følger det også et stort ansvar med. Det er ligesom med alt andet her i verden – der er konsekvenser, når du tager et valg, og disse konsekvenser kan både være positive og negative.

For at få så gode nogle seksuelle oplever som muligt, er du nødt til at kende konsekvenserne, så du kan tage ansvar for dig selv, og vide hvad du går ind til.

Prævention

Hvilken prævention skal jeg vælge? Hvad er mest sikkert? Hvem kan vejlede mig bedst i valget af sikkerheden? Selvom I bruger prævention, er der stadig mulighed for graviditet og kønssygedomme. Et kondom er kun 98% sikkert – og det kan også springe.

 

utroskab

Når parforholdet pludselig bliver kedeligt, eller det ikke fungerer, kan det være svært at få rettet det ind igen – selv for voksne, der har været sammen i mange år. Når man er teenager, og er midt i en ukontrollerbar identitetsudvikling, er det pludselig meget fristende at følge tiltrækningen af en anden person. Når I først har trådt over sex-grænsen, er der ikke lige så langt til at gå i seng med en anden. Det kan ske midt i en fuldrik eller fordi, det er svært at slå op. Der findes mange gode parforhold uden utroskab, men det er noget, man er nødt til at være opmærksom på alligevel.

 Følelser

Idet I går i seng med hinanden, opstår der nye følelser imellem jer. Pigen bliver mere sårbar over sit eget udseende (er jeg nu sexet nok osv.), og drengens seksualdrift stiger pludselig meget. Hvordan tackler man at blive afvist af sin kæreste, hvis han/hun ikke har lyst til sex? Hvordan holder vi sexlivet spændende? Sex kan hurtigt blive trivielt og kedeligt, og da det i sig selv er en stor mundfuld at være teenager og med kæreste, kan det ligeledes være svært at rumme den del, der hedder sex. Det skal passes, ligesom alt andet i forholdet.

Sex som middel

Sex kan hurtigt blive det eneste, der holder jer sammen, hvis alt andet i forholdet ikke fungerer. Men det er ikke nok at have et godt sexliv. Der bliver hurtigt en følelse af tomhed, fordi I ikke er i stand til at dele andet med hinanden end frække safter. Ligeledes kan det være svært at vide, hvornår man skal begynde at have sex, når man lige er blevet kærester. Eller pigen kan få trang til at have sex med sin kæreste blot for at holde på ham. Sex er bedst, når det foregår i trygge, fornuftige rammer, hvor du føler dig klar og glad.

 

Konklusion

Hvornår er jeg klar?

Grunden til mange ville ønske, de havde ventet med sex, kan være fordi det er så hæsblæsende kompliceret at være en teenager i udvikling. Sex gør det endnu mere kompliceret på så mange måder. Endvidere løber det hurtigt løbsk for rigtig mange, så de pludselig har haft flere sexpartnere i en alder af 16 år, end de egentlig ønskede at kunne skrive på erfaringens liste fra begyndelsen af. Sexlysten forsvinder! Det bliver teknisk og tomt i stedet for sjovt og dejligt.

Hvis din kæreste presser dig, er spørgsmålet om det er så godt for jer at være sammen. Eller hvis der er et stort gruppepres fra vennerne eller klassen, kan det være godt at have en lille “tale” forberedt. Måden at blive klar er netop ved at overveje, om man er klar til at tage ansvar for overstående ting,  og ikke mindst overveje hvorfor vil jeg i seng med min kæreste. Er det fordi han vil? Er det fordi jeg er i en alder, hvor de fleste på min alder har haft sex? Er det i frygten over, der aldrig kommer en, jeg kan have sex med? Begær eller kærlighed?

Hvad tænker du om det?